Hvad kan jeg gøre mod stress?

stress_1.jpg

Forebyggelse er altid lettere end helbredelse

De fleste af os oplever jævnligt stress, selv om stressens type og intensitet kan variere fra mindre udfordringer til store kriser. Når stress bliver for intens, kronisk og ignoreret, kan det have en ret høj pris på vores helbred og trivsel. Derfor er effektive anti-stress redskaber ret afgørende for at genoprette indre fred og fysisk sundhed.

Det kan dog være udfordrende, da det vigtigste af alt under alvorlig stress, er at gøre så lidt som muligt. Selv meditation kan være en yderligere stressbelaster. Så start altid med GØR INTET. Stress er ofte kommet af, at vi i forvejen har “gjort” for meget og “været” for lidt. Været for lidt for os selv, og været for lidt til stede i nuet.

Meditation kan være svær, når dine tanker kører, selv om meditation er det er noget af det stærkeste middel mod stress. Men forebyggelse er lettere end helbredelse - så dyrk meditation forbyggende.

Er du alvorlig stressramt, er det vigtigt du opsøger din læge. Stress kan have alvorlige konsekvenser for dit helbred og kan gøre livslang skade, hvis du ikke får den rigtige hjælp.

 
 
Create your own user feedback survey
 
 

Nedenfor har vi samlet nogle af de redskaber som er bevist enormt effektive mod stress. Er du i en kortvarig stresset periode, kan disse teknikker være yderst effektive til forbyggelse, så du ikke havner i en stresset blindgyde. Find dine egne favoritter - og lad dig endelig ikke stresse af dem. Ro, hvile, søvn og det at gøre INGENTING er stadig det mest effektive middel mod stress.



Ro og hvile

Gør absolut ingenting. Se Netflix og slap af. Få hjernen til at tænke på noget andet og frigør dig selv for så mange forpligtelser som muligt. Fyld ikke din kalender med aftaler og ting du bør gøre. Slap af og sov så længe og så meget som muligt. Den krop og din hjerne har brug for at restituere.

stress_3.jpg

Meditation

Meditation er en fantastisk forebyggende teknik mod stress.

Du behøver ikke lange kurser i meditation for at kunne meditere. Du kan sætte dig ned, lukke øjnene og bare koble helt af med fokus på dit åndedræt. Der findes et hav af apps og lydfiler med guidede meditationer som er yderst effektive. Vælg den der taler mest til dig. Få minutter om dagen kan gøre en enorm forskel.



Vejrtræknings teknikker

Vores vejrtrækning er talerør til vores nervesystem. Vores nervesystem forstår ikke menneskesprog. Det forstår ikke når vi siger: slap nu bare af. Men en dyb, rolig og kontrolleret vejrtrækning kan få en stresset krop til at slappe af lyn hurtigt. Det er også derfor vi næsten altid siger til vores børn, når de græder: ”træk vejret, skat”. Vi ved instinktivt, at vejrtrækningen hjælper – vi glemmer det bare ofte, når det er vores eget behov.

10 dybe vejrtrækninger hver 2. time under meget stressede omstændigheder kan gøre den helt store forskel på om du går ned med stress, eller får passet på dig. 



Yoga

Yoga omfatter både yogaøvelser, åndedrætsøvelser og meditation. En yogasession virker afslappende på nervesystemet og er stærkt afstressende for både krop og sind. Regelmæssig yoga vil også give en større modstandsdygtighed mod stress. Yoga er yderst effektivt – også mod stress.



Gå en tur

Motion er en fantastisk stress-afleder, som virker efter blot få minutter. Naturen i sig selv, byder på naturlige kræfter til at få det bedre. Den friske luft og langsom bevægelse er stærkt afstressende på hele dit system. Gåture er stærkt undervurderet – det har vist sig at være et yderst effektivt stress-værktøj.



Reducer koffein- og alkoholindtag

Forbrug af koffein for sent på dagen kan påvirke søvnkvaliteten, hvilket påvirker stressniveauet. Forbrug af for meget koffein generelt, kan gøre dig mere følelsesmæssigt reaktiv over for stress. Koffein kan gøre kroppen urolig og stresset. Byt kaffen ud med en kop beroligende urtete – f.eks pebermynte eller kamillete.



Spis sundt og varieret

Kosten har en enorm indflydelse på din energi og dit humør. Vi kan i virkeligheden spise os til både stress og depression. For meget sukker har en stor påvirkning på humøret. Sørg for at få en balanceret kost, så du får fedtstoffer nok til hjernen, nok protein og sunde kulhydrater i form af massevis af grøntsager. Fjern sukker og gluten fra kosten i en periode og se hvordan du får det.



Omgiv dig med positiv energi

Det kan lyde som en no-brainer at sige, at hvis du føler dig stresset, bør du fjerne og undgå de stressende situationer. Omgiv dig selv med støttende mennesker og et beroligende miljø kan gøre mere end flytte dig væk fra stress; det får dig tættere på indre fred. Spørg dig selv: støtter og løfter disse mennesker og situationer mig, eller gør de det modsatte - dræner mig, giver mig bekymringer, uro og/eller stress? Når vi tør at være ærlige over for os selv, er det ligepludselig lettere at naviger den rette vej i livet.

 
Simplify your life, learn to say No
 

Lær at sige nej

Det er vigtig at kunne sætte grænser og ikke få overbooke dig selv. Men det kan være lettere sagt end gjort, og noget man skal have fokus på - især hvis det er svært. Men det man øver sig på, bliver man før eller siden mester i!
Zennie fortæller: Jeg fik verdens bedste råd: Hver gang jeg tilføjede ordet “lige”… altså jeg kan også lige nå at købe ind, jeg kan da lige ring til… jeg kan godt lige nå at skrive…. Når lige sneg sig ind i mit sprog, skulle min indre alarmknappe brøle for fuld volumen, så jeg kunne stoppe mig selv. Den bruger jeg den dag idag. Og jeg har måtte øve mig stort set hele livet på at sige NEJ tak.


Body All Mind Kropsterapi kan hjælpe med at mærke dig selv

Kropsterapi kan hjælpe med at få dit nervesystem ned i ro og hvile. Det kan hjælpe dig med en bedre vejrtrækning. Behandlingen kan øge dit energiniveau og kropsfornemmelse, så det bliver lettere at lytte til din krops kloge signaler. En krop lyver aldrig! Body all mind kan hjælpe dig med at finde den helt grundlæggende og bagvedliggende årsag til stress. Her kan du få fat i roden.


Samtale og coaching

Det kan være en enorm støtte og hjælp at opsøge en coach, terapeut, psykolog eller mentaltræner og få talt dit liv igennem og gå på opdagelse sammen med en der støtter dig. Mange har den opfattelse, at det er et nederlag at måtte række ud efter hjælp. Sådan ser jeg det ikke. Ligesom det ikke er et nederlag at skulle opsøge en mekaniker når bilen skal på værksted eller en elektriker når jeg skal have trukket nyt el i huset. De kan begge noget jeg aldrig har lært - det samme gælder eksempelvis en psykolog. Vi har alle brug for hinandens forskellige resourcer - sammen bliver vi stærkere.

Hvordan bliver jeg stressfri?

Tegn og mal

At bruge din kreativitet kan være en fantastisk måde at lindre stress på, og det er ikke bare en aktivitet for kunstnere. Det er bevist, at tegning og farvning effektivt kan lindre stress, så hent en blyant og et stykke papir. Det er også derfor, at mandalaer er blevet så populærer. At sidde 15 minutter før sengetid og farvelægge en mandala, kan gøre hele forskellen på din søvnkvalitet. Du får renset hovedet og bliver træt på en anden måde.

Bøn

Mange mennesker vender sig til spiritualiteten og åndelighed for at få stressaflastning. Nye studier viser, at det virker. Bønnen kan være fysisk afslappende såvel som følelsesmæssigt trøstende og åndeligt opløftende. Næste gang du føler dig stresset, glem ikke bønnenes kraft. 

Brænd dine bekymringer

Det virker måske en smule besynderligt, men vi har dyrket det i årevis. Det er den mest effektive måde at tømme sin hjerne for tankemylder, spekulationer og bekymringer. Skriv blot alle dine bekymringer ned i en lang rækkefølge – bliv ved til du simpelthen ikke kan finde på mere. Skriv herefter på samme stykke papir, hvad du gerne vil have dem erstattet med. F.eks flow, succes, overflod, sundhed, styrke, glæde, kærlighed, ro eller hvad det skal være. Og husk: Der er ingen begrænsninger for hvad du må ønske dig! Når alt er skrevet ned, så brænder du det hele. Vi gør det som regel i køkkenvasken af sikkerhedsmæssige årsager. En brændeovn, en pejs, en webergrill eller andet er også velkommen!

Dyrk taknemmeligheden

Taknemmelighed er ren magi. Den som er taknemmelig er altid rig og rolig. Den utaknemmelige er altid på jagt efter mere…. Hjemme hos os har vi dyrket taknemmelighed i rigtig mange år. Vi gør det hver aften, hvor vi skiftes til at remse ALT det op vi er taknemmelige for i løbet af dagen. Det kan være hinanden, vores helbred, at vi har tag over hovedet, at vi er får sund mad hver dag osv. Hvad er du i virkelighed dybt taknemmelig for du har i dit liv? Selv den rigeste mand på jorden kan umuligt føle lykke og glæde, hvis han ikke er taknemmelig.

Rejs ud for at finde hjem

Vi har specialiseret os i retreats der dækker stort set alle ovenstående områder. Retreats hvor du er i centrum, kan trække stikket 100% og rejse hjem med masser af nye redskaber og samtidig blive klogere på dig selv. Vi oplever flere og flere der rejser ud for at “finde hjem” - derfor er det ofte blevet en game changer og en tilbagevendende begivenhed for mange af vore klienter. Her er behandlinger, kost, vejrtrækning, meditation og yoga en fast del af programmet.