Hvilken juicemaskine skal jeg købe?

 Udvalget er stort - her får du vores bedste råd til at vælge rigtigt

Udvalget er stort - her får du vores bedste råd til at vælge rigtigt

Det sprøgsmål får vi rigtig ofte! 


"Hvilken juicer har I?" - spørger vores gæster når et juice retreat lakker mod enden.
Og svaret er: VI HAR FAKTISK FLERE! Og der er der mange årsager til. Èn er vores nysgerrighed og en anden er vores behov for at juice til rigtig mange engang imellem. Og helt andre årsager er, at vi i vores lille familie har prøvet os frem til, hvad der fungere bedst i vores hverdag.

Men vores hjerter er faldet for en Sage juicer. Det er ikke en slow juicer,  men kan køre i 2 tempi. Vi gemmer aldrig vores juicer i længere tid - vi drikker dem med det samme og derfor var vores behov for at kunne juice hurtigt både morgen og aften, vigtigere end at have en slow juicer.


Hvilken juicepresser skal du købe?

Er du nybegynder i juicernes verden, foreslår vi, at du lægger ud med at købe en ganske almindelig centrifugaljuicepresser. Der findes mange typer, og de fleste er ganske udmærkede til formålet.

Med en centrifugaljuicer kommer du i gang for få penge. Så kan en slowjuicer, der er noget dyrere, altid komme på ønskesedlen, når juicerne er blevet en integreret del af hverdagen.

Er du typen, der nægter at gå ned på udstyr og bare vil have det bedste af det bedste lige fra starten, så overvej først og fremmest dine behov, inden du bruger pengene:

  • Skal det gå hurtigt? Eller er du o.k. med, at det går lidt langsommere?

  • Skal den kunne gå i opvaskemaskinen?

  • Skal maskinen være lynhurtig at rengøre og let at skille ad?

  • Skal den kunne presse hele frugter og grøntsager? (VIGTIGT FOR OS) Eller er det fint nok, at du skal sk.re i mindre stykker først?

  • Hvor mange skal du lave juice til?

  • Hvor meget kan maskinen presse, inden den skal tømmes for pulp (de fibre fra grøntsager og frugt, der bliver tilbage)?


juicer.jpg

De største forskelle på centrifugal- og slowjuicere

En juicer med centrifuge slynger saften ud af frugten. Ligesom når din vaskemaskine slynger vandet ud af vasketøjet.

En slowjuicer maser alle grøntsagerne gennem en snegl, som kværner frugten fra hinanden.


Fordele ved de centrifugal-baserede juicepressere:

  • De er billige og koster normalt fra ca. 500 kr. og sjældent over 1500 kr. Og der er et stort udvalg i butikkerne.

  • De er hurtige at arbejde med, og du har friskpresset juice i en fart.

  • De kan ofte “fodres” med hele frugter og grøntsager, så du slipper for at skære i småstykker, inden du presser juice, hvilket er meget tidsbesparende.


Ulemper ved de centrifugal-baserede juicepressere:

  • Friktionen varmer og ilter juicen mere, så det skummer og bliver brunt hurtigere (ikke optimalt, hvis du vil opbevare juicen i længere tid).

  • Ikke alle maskiner udnytter frugten optimalt, så du kan få mindre juice ud af processen.

  • Maskinen får ikke helt så mange vitaminer og mineraler med ud af frugten.

  • De larmer en del – ligesom en blender – så glem alt om at lave juice mens familien sover.

  • Sien kan være irriterende at gøre ren.


Fordele ved slowjuicere:

  • De udnytter frugten bedre, så du får mere juice.

  • Juicen tåler bedre opbevaring i lufttætte flasker.

  • Flere af de sunde dele af frugten ender i juicen.

  • De kværner frem for at slynge, så en slowjuicer kan håndtere flere typer af frugter og grøntsager.

  • Mange af maskinerne kan lave “softice” af for eksempel frosne bananer eller anden frugt (et hit hos børn).


Ulemper ved slowjuicere:

  • De arbejder langsommere.

  • De koster normalt et godt stykke over 2.000 kr.

  • De fleste slowjuicere kan ikke tage hele frugter og kræver derfor, at du snitter lidt mere.


Vi forhandler ikke selv juicemaskiner - det er der mange der er meget bedre til end os. Men vi sender dig trygt videre til en af dem vi ved der er super gode i service, har de bedste maskiner. er mega professionel og ved rigtig meget om alle slags maskiner.
Du kan trygt købe din juicemaskine her

Juiceentusiaster som vi er, har vi delt alle vores bedste opskrifter, ideer, tips og kure i Den fedeste juicekur og Flere fede juicer