Hvorfor får vi stress?
Er du stresset?
Børnene vil ikke stoppe med at skrige, din chef har jagtet dig, fordi du ikke holder salgstallene i budgettet og er begyndt at lave flere og flere fejl, og du er håbløst bagud med alle regningerne, og du har hverken tid til familie eller ægteskabet. Du er seriøst stresset.
Stress er et ord, der dækker over meget. En af udfordringerne med stress er, at det i folkemunde bruges til at beskrive alt fra vores almindelige hverdagstravlhed til den alvorlige sygdom, stress også kan være.
Zennies egen fortælling om stress
Jeg har selv prøvet at være stresset! Og det var en øjenåbner af de helt store. I første fase ville jeg på ingen måder indrømme over for mig selv, at jeg var stresset. Det var pinligt og ikke noget der burde ramme mig. Vi arbejder med sundhed og jeg “burde” have styr på det! Jeg var fuld af selvbebrejdelse og fornægtelse. Men jeg blev langsomt mere og mere kortluntet - min “pyt-knap” var blevet helt usynlig, jeg fik større og større behov for at være i “kontrol” over tingene, isolerede mig mere fra sociale begivenheder og min søvn var efterhånden blevet så dårlig og urolig at jeg knap nok kunne hænge sammen. Jeg blev ukoncentreret og ufokuseret. Når jeg sad i en samtale, kunne jeg have svært ved egentlig at lytte og være til stede. Mine tanker var 1000 steder på samme tid.
Og det blev ikke bedre…. En dag var den helt gal. Og det førte til næste fase! Jeg tog i al hemmelighed en stresstest på nettet. Og så vågnede jeg op! Resultatet talte sit tydelige sprog: Skynd dig til lægen!
Og her brød jeg fuldkommen sammen. Ringede til min bedste ven grædende i telefonen. Fik talt med Martin da han kom hjem fra klinikken og mødte den mest ønskelige omsorg og støtte. Men jeg var stadig fuld at bebrejdelse mod mig selv. Jeg var en dårlig kone, dårlig mor, dårlig veninde…. det ville slet ikke stoppe. Forventningerne til mig selv var nærmest uendelige.
Det var først da jeg hørte en podcast (nr. 96 af Majken Matzau), hvor jeg lærte, at det ikke var svage og ubegavede sjæle der blev ramt at stress, men ofte meget begavede og meget pligtopfyldende mennesker der lader sig presse helt der ud, hvor de/vi ikke kan bunde, at jeg så småt begyndte at kunne tilgive mig selv en anelse. Men vejen var lang…
Vejen tilbage til et liv i balance tog mig ca 4-5 måneder. Den absolut største udfordring var at GØRE INGENTING! Jeg gik rundt som en løve i bur… Men det lykkedes og jeg fik skruet helt ned for blusset, rejste 14 dage på retreat og tog vores egen “medicin”. Droppede alt hård motion, men begyndte at gå lange ture i naturen hver eneste dag. Jeg lærte nogle meditationsteknikker og brugte mentaltræning dagligt via en app. Begyndte at være enorm selektiv i, hvad jeg brugte min tid på og hvordan. Jeg skulle simpelthen lære at fylde nydelse og fornøjelse ind i livet. Det var ikke let.
Det skæmte mig enormt at opdage, hvor slemt stress egentlig påvirkede min evne til at fokusere og multitaske. Og især var det slemt at opdage, hvor meget det var gået ud over min hukommelse. Jeg er stadig flere år efter i opbyggelsesfasen. Jeg var på et sundhedsophold på SHA i Spanien, hvor jeg bl.a havde konsultationer hos en kognitiv læge, som kunne måle mine hjerneaktiviteter. Han kunne se, at min hukommelse stadig 3 år senere ikke var på toppen, men til gengæld kunne han vise mig, at jeg var rigtig god til at “slukke min hjerne” når jeg mediterede. Så han udbrød: “Du har jo kuren til helbredelse helt selv! Det eneste din hjerne stadig har brug for, er PAUSER! Ro og pauser!”
Stress kan ramme alle - selv de aller bedste. Og stress skal tages alvorligt!””
Stress er faktisk en normal del af livet. Til tider tjener det et nyttigt formål. Stress kan motivere dig til at få den forfremmelse på arbejde, eller køre den sidste kilometer af en maraton. Men hvis du ikke har din stress under kontrol, og det bliver langvarigt, kan det være rigtig alvorligt og forstyrre dit job, familieliv og helbred. De barske tal nedenfor taler helt for sig selv:
Tal og fakta om stress
Verdenssundhedsorganisationen WHO forudser at stress og depression vil blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020.
Et kort overblik over stresstilstanden i Danmark viser kun toppen af isbjerget.
Hver dag er 35.000 danskere sygemeldt p.g.a. et psykisk dårligt arbejdsmiljø, som kan resultere i eksempelvis stress, udbrændthed, depression og psykosomatiske symptomer.
430.000 danskere, svarende til 10-12 %, oplever symptomer på alvorlig stress hver dag.
I 2010 angav ca. 12 % af danskerne over 15 år, at de var meget nervøse eller stressede. Det svarer til ca. 500.000 personer.
250.000 – 300.000 danskere lider af alvorlig stress.
500.000 danskere føler sig udbrændte på jobbet pga. stress.
1400 danskere dør hvert år af psykisk arbejdsbelastning bl.a. forårsaget af stress.
30.000 hospitalsindlæggelser om året p.g.a. stress.
Hver femte der bliver syg af stress risikerer at miste sit job.
3000 personer bliver førtidspensionisteret om året pga. stress.
Ubehandlet stress forårsager over halvdelen af alle depressioner og angstlidelser.
(kilde: Stressforeningen)
Hvad er symptomerne på stress?
Der er stor forskel på hvordan vi reagerer på de belastninger vi møder og hvor hurtigt vi opdager, at noget er galt. Der findes mange forskellige symptomer på stress. Vi har lavet en liste som vi har valgt at opdele i: adfærdsmæssig, psykiske og fysiske symptomer. Graden og hyppigheden af dine symptomer fortæller noget om, hvor stresset du er.
Adfærdsmæssige symptomer på stress
Glemsom
Fraværende
Mindre social – undgår sociale sammenhænge
Søvnløshed
Øget træthed
Manglende engagement
Nedsat handlekraft
Aggressivitet
Irritabilitet
Ubeslutsomhed
Øget brug af stimulanser som f.eks kaffe, cigaretter og alkohol
Øget sygefravær
Psykiske symptomer på stress
Indadvendt
Bekymrer sig - grubler og spekulerer
Ulyst
Træthed
Hukommelsesbesvær
Rastløshed
Nedsat/ dårligt humør
Manglende overskud
Gråd labil
Følsom og letpåvirkelig
Fysiske symptomer på stress
Indre uro
Appetitløshed
Hyppige infektioner
Forværring af kronisk sygdom
Sultforstyrrelser
Hjertebanken
Hovedpine
Svedeture
Smerter
Hvordan påvirker stress kroppen?
Stress påvirker ikke kun kroppen, men i høj grad også hjernen. Faktisk kan stress forårsage direkte skader på hjernen over længere tid. De seneste år er der blevet forsket en hel del i hjernen og de påvirkninger, vi udsætter den for. Der er mange processer som aktiveres når vi oplever stress.
Amygdala er et lille område i hjernen, som bl.a. håndterer frygt og forsvarsmekanismer. Amygdala er en del af hjernens alarmcentral og den reagerer på stress og fare ved bl.a. at øge autonome reaktioner, fx vejrtrækning, og udskillelsen af stresshormoner fra binyrerne. Amygdala fungerer også som en følelsesmæssig hukommelsesbank, hvor tidligere fare- eller frygthændelser lagres og reageres på, hvis lignende situationer opstår. Derved er amygdala involveret i udviklingen af frygt og angst. Ved langvarig stress bliver amygdala overaktiveret over os, hvilket giver os uhensigtsmæssige reaktioner og følelser. Vi får svært ved at se andet end udfordringerne. Frygt og angst følelser aktiveres og udvikler sig.
Hippocampus er den del af hjernen, som normalt beroliger hjernen og kroppen. Den indeholder en del af hjernens forsvar mod stresshåndtering. Når vi er pressede og har travlt, mestrer hippocampus at se muligheder og finde løsninger. Men hvis presset bliver for voldsomt kommer hippocampus på overarbejde og amygdala overtager styringen. I længerevarende stressede situationer bliver hippocampus belastet og fanget i en ond cirkel. I en sådan situation bliver de stresshormoner, som den normalt kan regulere, ødelæggende i hippocampus.
På scanninger kan man se, at hippocampus på længere sigt skrumper. Det er uheldigt, fordi hippocampus ikke længere kan regulere stress. Stressen rammer ikke bare cellerne, men rammer også på det mentale plan. Vi bliver dårligere til at huske og vi mister let tråden. Folk bliver irritable på os og dermed breder det sig til det sociale. Vi er havnet i en ond cirkel.
Samtidig med at hippocampus skrumper, vokser amygdala. I takt med dette øges udviklingen af frygt- og angst. Sammenligner man en virkelig stresset hjerne med en ikke stresset hjerne, er hippocampus skrumpet og amygdala vokset.
Stress svitser simpelthen vores hjerner. Vi mister både korttids- og langtidshukommelsen, vi mister evnen til at koncentrere os, vi mister evnen til kortvarigt at kunne “multi-taske” og holde fokus. Stress er virkelig alvorligt, hvis vi ikke stopper op!
Hvad er årsagerne til stress?
Alle har forskellige stressstriggere. Arbejdspres topper listen ifølge mange undersøgelser.
Årsager til arbejdsrelateret stress kan være:
At være utryg, ulykkelig eller ikke føle sig “set” i dit job.
Har en for stor arbejdsbyrde eller for stort ansvar.
Arbejder alt for mange timer.
Ingen balance i WORK LIFE BALANCE - dit liv er blevet til “WORK only”.
Har dårlig ledelse, uklare forventninger til dit arbejde, eller ingen ting at skulle have sagt i beslutningsprocessen.
Arbejder under farlige forhold (krig mv.).
At være usikker og utryg - f.eks fyringsrunder, mangel på forfremmelse ol.
Tvungen til at stå op/holde taler ol. foran kollegaer.
Skal udføre arbejde som strider mod dine egne værdier.
Udsat for diskrimination eller chikanering/ voksenmobning på arbejdspladsen, især hvis din virksomhed og chef ikke støtter dig.
Store livsbelastninger kan også give stress
Eksempler på livsbelastninger kan være:
En elskedes død.
Skilsmisse.
Tab af et job.
Forøgelse af finansielle forpligtelser.
Blive gift.
Flytter til et nyt hjem.
Kronisk sygdom eller skade.
Emotionelle problemer (depression, angst, vrede, sorg, skyld, lavt selvværd).
Forpligtelse og pleje af et ældre eller sygt familiemedlem.
Traumatisk begivenhed, som f.eks. en naturkatastrofe, tyveri, voldtægt eller vold mod dig eller en elsket.
Andre årsager til stress
Sommetider kommer stressen indefra, snarere end udefra. Du kan stresse dig selv ved at bekymre sig om ting. Alle disse faktorer kan føre til stress:
Frygt og usikkerhed
Når du regelmæssigt hører om truslen om terrorangreb, global opvarmning og giftige kemikalier på nyhederne, kan det få dig til at føle dig stresset, især fordi du ikke har nogen kontrol over disse hændelser. Og selvom katastrofer typisk er meget sjældne begivenheder, kan deres livlige dækning i medierne få dem til at virke, som om de er mere tilbøjelige til at forekomme, end de virkelig er. Frygt kan også komme tættere på hjemmet, for eksempel ved at være bekymret for at du ikke når at afslutte et projekt på arbejdspladsen, eller ikke har nok penge til at betale dine regninger i denne måned. Der kan være kronisk frygt for at arve en sygdom, frygt for tyveri, indbrud og overfald. Der kan være frygt for vold og overgreb i voldelige familier. Frygt og angst skaber kronisk stress.
Måden du møder verdenen på
Holdninger og opfattelser i livet er forskellige. Nogle er støttende og andre er belastende for dig og kan give dig stress.
Hvordan man ser verden eller en bestemt situation kan bestemme, om det forårsager stress. For eksempel hvis dit fjernsyn er stjålet, og du tager holdningen: "Det er ok, mit forsikringsselskab vil betale for en ny," bliver du langt mindre stresset, end hvis du tror, "mit fjernsyn er væk, og jeg får det aldrig tilbage! Hvad hvis tyven kommer tilbage til mit hus for at stjæle igen? " Tilsvarende vil folk, der føler, at de gør et godt arbejde på arbejdspladsen, blive mindre stresset af et stort kommende projekt end dem der bekymrer sig på, at de er inkompetente.
Urealistiske forventninger
Ingen er perfekte. Hvis du forventer at gøre alt rigtigt hele tiden, er du næsten på forhånd dømt til at føle dig stresset, når tingene ikke går som forventet.
Forandringer kan stresse
Enhver større livsændring kan være stressende - selv en glad begivenhed som et bryllup eller en jobforfremmelse. Flere ubehagelige hændelser, såsom skilsmisse, større økonomiske tilbageslag eller død i familien kan være betydelige kilder til stress.
Vi reagerer forskelligt på stress
Dit stressniveau vil variere afhængigt af din personlighed og hvordan du reagerer på situationer. Nogle mennesker lader alt fare forbi dem uden at reagere synderligt. For dem er arbejdesstresset og livsstress bare et mindre bump på vejen. For andre er det bogstaveligt talt så stort, at de kan bekymrer sig selv syge.
Så galt kan det gå, hvis du ikke reagerer på stress
Når du kommer ud i den uhensigtsmæssige langvarige stress, hvor amygdala overtager herredømmet, får vi destruktive følelser og vi kan ikke længere se muligheder. Situationen bliver herre over dig, og frygt og angst begynder at udvikle sig. Kroppen er i forsvarsposition og det kan måles på øgede muskelspændinger, øget blodtryk og dårlig koncentration. Det fører enten til flugt eller angreb. Folk der er stressede, lukker enten helt i og bliver helt stille eller også bliver de irritable, vrede og aggressive.
Et andet problem er, at du ikke altid kan mærke hvornår nok er nok, når kroppen er spændt. Du kan blive ved med at bilde dig selv ind, at du sagtens kan arbejde lidt mere. Det er meget almindeligt, at du ikke hører din krops signaler, fordi du langsomt vænner dig til den nye tilstand. Det kan dog være meget farligt. Til sidst risikerer du at vågne op på intensiv afdelingen på hospitalet. Du er slet ikke klar over, at du har overhørt kroppens råb om hjælp.