Vitaminer og mineraler – hvorfor er de vigtige for os?

vitamins_minerals.jpg

Vitaminer og mineraler – hvorfor er de vigtige for os?

 

Vi lever i et samfund hvor mange er forspiste, overfodrede men i den grad underernæret.

Jeg havde en samtale med Dr. Dinish på vores retreat på Sri Lanka. Han spurgte mig hvad vi egentlig spiste i Danmark, for han var virkelig overrasket over hvor mange klienter vi sendte til Sri Lanka som var decideret underernæret. Kroppen havde simpelthen ikke brændstof nok på tanken!

Heldigvis dukker der flere og flere rene fødevarer op uden kemi, men det er stadig en mangelvare i forhold til at spise friskt, naturligt hjemmelavet mad.

 

Er det nødvendigt at spise vitaminer og mineraler?

 

Vitaminer og mineraler er næringsstoffer, som er nødvendige for, at kroppen kan fungere. De har alle sammen meget forskellige egenskaber og virkninger, og derfor kan de ikke erstatte hinanden.

Vitaminer og mineraler er afgørende for stort set alle processer i din krop, alt lige fra dannelse af dine fordøjelsesenzymer til din energi, hukommelse, blodtryk, koncentrationsevne og dit humør er afhængig af en stadig tilførsel af mikronæringsstoffer.

Vitaminer og mineraler er livsvigtige for kroppen. Uden dem – intet liv. De er simpelthen essentielle for vores ve og vel.

Vitamin- og mineralpillen er en god sundhedsforsikring

Vitaminer er kemiske forbindelser, som kroppen ikke selv kan danne. Derfor skal vitaminerne tilføres med maden.

Vi kender til 13 vitaminer, som er nødvendige for os mennesker. Det drejer sig om vitaminerne A,C, D, E og K samt otte B-vitaminer – thiamin, riboflavin, B6, B12, niacin, folat, pantothensyre og biotin. Har du ikke brug for speciel vitamintilførsel grundet sygdom eller ubalance i kroppen, bør en multivitamin tablet i høj kvalitet være tilstrækkeligt.

Kroppen har kun behov for meget små mængder af vitaminer. Overdriv aldrig indtaget af vitaminer – det kan overbelaste din lever. Supler med en højkvalitets vitaminpille sammen med sund, naturlig, hjemmelavet og varieret kost.

Mineraler derimod er grundstoffer, som kroppen også skal have tilført med maden. Man taler om makromineraler eller mikromineraler, alt efter i hvor stor mængde de forekommer i kroppen. Ligesom vitaminerne er en lang række mineraler vigtige for, at kroppen kan fungere, og forskerne opdager stadig nye funktioner for nogle af mineralerne.

Vitaminer og mineraler må ALDRIG erstatte sund, varieret kost – men det vil til hver en tid være en god ide at supplere en god og næringsrig mad med en daglig vitaminpille af høj kvalitet.

 

Ønske om fremtidens sundhedsvæsen

 
zennie_vita.jpg

Jeg ville sådan ønske at en væsentlig del af fremtidens sundhedssystem og læger kommer til at have fokus på rådgivning i god økologisk mad, optimering af tarmfloraen og individuelt tilpassede vitamin- og mineraltilskud. Sikke en forskel der kunne gøres. Til sammenligning er det præcis sådan der arbejdes på Ayurvediske hospitaler og resorter. Her genopbygges kroppen til optimal trivsel.

Som det ser ud idag, er der ikke hverken ydmyghed eller nysgerrighed overfor disse enkle, naturlige og ofte effektive tiltag fra det danske sundhedsvæsens side, og ofte begrundes den manglende nysgerrighed med, at behandlinger med vitaminer og mineraler ikke er tilstrækkeligt videnskabeligt dokumenterede. Og hvorfor er der ikke interesse i at gøre det kunne vi spørge os selv?

Der er ingen bivirkninger ved at spise sund og økologisk mad sammen med et organisk vitamin- og mineraltilskud. Nærmere nok det modsatte. Man har aldrig i verdenshistorien konstateret et eneste dødsfald forårsaget af vitamintilskud, men derimod kan man se, at der hvert år dør cirka 3500 danskere grundet af medicin.

Der kan spares penge ved at inddrage mad og mikronæringsstoffer i behandlinger i Danmark. En overlæge fra Odense universitetshospital har i en udgave af Sundhedsmagasinet udtalt, at såfremt alle danskere indtog D3 vitamintilskud om vinteren, så ville vi kunne spare 15-16 % af de samlede sundhedsudgifter i Danmark. Så stor forebyggende effekt har alene D3 vitamintilskud. Forestil Jer, hvis vi inddrog hele viften af gavnlige vitaminer og mineraler.