Kosten dækker ikke vores vitaminbehov

jordbær-bidrager-til-vitaminbehovet

Højindustriel moderne mad svækker sundheden og vitaminbehovet

Der er gang i udviklingen på vores middagsbord: Jordbær til jul, nye kartofler allerede i juni, vindruer i maj og broccoli hele året.

Altså må vi - når vi lige et øjeblik ser bort fra problemer med overvægt - være kernesunde. Vitaminer, mineraler og sporstoffer er jo tilgængelige i rigt mål. Men det er bare ikke tilfældet - vi er faktisk underernærede og har et større vitaminbehov en før. Vi mangler noget trods overfloden, for der er ikke længere dét i frugt og grønt, som der var engang.

Læs også: Vitaminer og mineraler – hvorfor er de vigtige for os?

Forskerne slår alarm!

“Vi er nødt til at gå ud fra, at mere end en tredjedel af alle tyskere fra 50 år og opefter i stigende grad kommer til at lide af mangeltilstande. Disse personer er ikke syge, men deres immunforsvar er svækket. De lider af konstant træthed, koncentrationsbesvær og søvnforstyrrelser. Kroppen genopbygger ikke længere. De mangler vitaminer som f.eks. E-vitamin, sporstoffer og mineraler som magnesium, zink og selen. Listen er uendelig lang”, siger Professor Dr. Heinz Liesen, som arbejder med forebyggelse og sportsmedicin og samtidig er specialist i ernæringsspørgsmål

 

Selv yngre mennesker får for lidt af disse vigtige stoffer

"Hos testpersoner i 20-53 årsalderen har vi fundet entydige mangelsymptomer. Vi skal bruge langt flere vitaminer og mineraler end tidligere på grund af stress som følge af voksende pres i arbejdslivet og fritiden og fra miljøet. Vi slapper for lidt af og drikker for meget alkohol. Én flaske vin kan f.eks. ødelægge magnesiumbehovet i 2 dage", nævner Dr. Heinz Liesen.

Endnu værre ser det ud for gamle mennesker, og deres vitaminbehov. På universitetet i Heidelberg har man undersøgt ernæringstilstanden hos 300 80-årige.

Resultatet: 2/3 led af mangel på vitaminer - frem for alt A- og C-vitamin.

Følgerne: Ud af den gruppe, der led af denne vitaminmangel, døde der i de følgende tre år forholdsvis dobbelt så mange som i den gruppe, der fik tilstrækkeligt med vitaminer.

 
Sammenligning mellem resultaterne fra laboratorieundersøgelser fra hhv. 1985 og 1996 af næringsværdien i frugt og grønt. Det store spørgsmål er nu, hvor ernæringsværdierne fra 1996 til 2005 er endt?

Tysk forsøg afslører, at vi har færre vitaminer i kosten!

Ernæringsforskere fra Schwarzwald-Sanatorium Obertal har foretaget følgende forsøg: På et frugtmarked i Karlsruhe og i grøntafdelingen i en stor dagligvarekædeforretning i Freiburg købte man to helt identiske kurvfulde frugt og grønt som stikprøver. Kurvene indeholdt broccoli, bønner, fennikel, gulerødder, kartofler, spinat, æbler, bananer og jordbær. Disse levnedsmidler blev på et uafhængigt laboratorium i Karlsruhe undersøgt med hensyn til vitaminer, mineraler og sporstoffer. Som sammenligningsgrundlag brugte man de officielle næringsstoftabeller fra det schweiziske lægemiddelfirma Geigy.

På den måde har man f.eks. fundet frem til, at der i 1985 ifølge Geigy var 420 mg. af det vigtige sporstof kalium pr. 100 g. i en banan. I indkøbskurvene fra 1996 var der 327 mg. pr. 100 g. - altså er næsten en fjerdedel gået tabt. Til sammenligning ses værdierne i tabellen for calcium, folsyre, magnesium, B6-vitamin og C-vitamin.

Tabellen viser sammenhængen mellem resultaterne fra laboratorieundersøgelser fra hhv. 1985 og 1996 af næringsværdien i frugt og grønt. Det store spørgsmål er nu, hvor ernæringsværdierne fra 1996 til 2005 er endt?

Husk, at økologiske fødevarer passer bedre på sin sundhed!



 

Kilde:

Health Info 2005