Merethe har været på Power Retreat på Sri Lanka: "Det er den ultimative selvforkælelseskur for både krop og sjæl"

Merethe Palsgaard har en hektisk hverdag, som hun håndterer ved nogle gange at give sin krop en pause og trække stikket til resten af verden.

 
 

Det gjorde hun fx for et år siden, da hun deltog i Power Retreat på Sri Lanka og kom hjem med fuldt opladede batterier og plus på forkælelseskontoen.

Merethe Palsgaard, 51 år, er nordisk Brand Manager for MAC Cosmetics, og mor til tre, godt nok store børn, så der er fuldt blus på i hverdagen, og der bliver lagt mange timer på jobbet. Merethe er dog så heldig, at hun har en krop, der selv siger fra, når den har brug for en pause.

"Jeg har arbejdet med mig selv i mange år og har prøvet faste, alternative behandlinger, meditation og så videre, og jeg ved, hvor godt det gør mig. Når der er lidt for travlt i hverdagen, vælger jeg derfor at trække stikket for at mærke efter dybt nede i maven og lade batterierne op igen,"

fortæller Merethe, der tidligere har været med på Kropsinstituttets Nytårskur og på et ophold med juicefaste, så da hun hørte om Kropsinstituttets Power Retreats på Sri Lanka var hun solgt.

"En hel uge med ayurvedisk mad, behandlinger, yoga, Kropsinstituttet’s Movement & Mobility træning og meditation. Og så i varme, smukke og eksotiske omgivelser. Det lød som den ultimative selvforkælelse, og jeg trængte til at komme tilbage til fornemmelsen af boblende overskud, som jeg havde oplevet på andre ophold."

 


Skræddersyet ophold

Merethe forberedte sig til turen ved at undgå kød, mælkeprodukter, gluten, kaffe, alkohol og sukker, som Kropsinstituttet anbefaler for at få mest ud af udrensningen under opholdet, og hun tog dermed 'abstinenserne' på forhånd, fortæller Merethe, der ellers i forvejen lever ret sundt og allerede havde skiftet sin kakaomælk og elskede croissanter i de pressede perioder ud med friskpresset juice.

"Jeg har egentlig ikke nogen skavanker, og jeg tog heller ikke med på turen for at blive 'helbredt' for noget, og jeg spiser i forvejen meget sundt, så jeg oplevede ikke de store abstinenser, som andre måske gør. Men man har jo altid nogle småting som fx fordøjelsen, der kunne være bedre,"

siger Merethe, der startede sin ultimative selvforkælelse med at blive modtaget af en ayurvedisk læge, som blot ved at røre ved hendes puls i håndleddet, kunne fortælle hende en masse detaljer, bl.a. at hun havde haft mælkeallergi og kronisk mellemøresbetændelse som barn.

"Han kunne fortælle alle mulige ting, jeg ikke havde oplyst om, og så skræddersyede han opholdet til mig med individuelle behandlinger, kost og naturmedicin. Han kunne også mærke, at jeg havde haft en travl periode, og det var vigtigt for mig at lære at trække vejret ordentligt igen,"

fortæller Merethe, der griner lidt, når hun mindes medicinen, som satte godt og grundigt gang i udrensningen hos alle gæsterne på turen.

"Sjovt, som man pludselig taler helt frit om afføring, bivirkninger og helbred med mennesker, som man slet ikke kender, men vi var der jo for det samme, og vi havde noget at være fælles om, så det føltes helt naturligt,"

griner Merethe, der også fik 2,5 timers behandlinger hver dag anvist af lægen hjemme i sin egen bungalow.

 

srilanka_9.jpg

Total afslapning

Den effektive udrensning, en lidt lang flyvetur samt næseskylning i varm olie er de eneste mindre behagelige ting, Merethe kan komme i tanke om fra sin uge i Paradis. Og så må hun indrømme, at næseskylningen faktisk virkelig lettede i hovedet!

"Alt andet var, som lovet, den ultimative selvforkælelse. Jeg gik jo nærmest smurt ind i olie fra hår til tæer dagligt, fordi alle behandlinger startede med en fuldkropsmassage, inden det gik videre til varmesauna, tarmskylning, dampbad eller det, lægen nu havde ordineret. I restauranten vidste de også, hvad lægen havde anvist, så man fik hver især den helt rigtige mad,"

fortæller Merethe, der slappede fuldstændigt af og bare nød dagene med morgenyoga, vidunderlige behandlinger – og ingen mail eller mobil!

"Det var total afslapning, især at være fri for at være 'på', og man kunne heller ikke planlægge sine dage eller gå og glo på uret, man måtte bare vente og se, hvad lægen sagde, at man skulle. Allerede efter et par dage kunne jeg mærke, at kroppen fik det bedre, jeg blev mere klar i hovedet og sov som en baby, samtidig med at glæde, overskud og energi kom snigende tilbage,"

siger Merethe, der også nød de fantastiske omgivelser med varme og smuk natur. Meget anderledes end et svedigt fitness-lokale!

 

 
srilanka_3.jpg
 

En sundere hverdag

Efter de otte dage var Merethe mere end klar til at komme hjem, selvom forkælelsen og roen var berusende.

"Jeg følte mig så opladet og klar til at komme hjem til familien og tage fat på jobbet igen. Og jeg var super inspireret til at tage en del af de gode vaner med mig hjem, og jeg kan klart mærke, at selv når hverdagen rammer, er jeg blevet bedre til at tage sundere valg,"

siger Merethe, der var af sted sammen sin datter, og de to havde aftalt, at de fantastiske og rolige morgener var én af de ting, der skulle med hjem i bagagen.

I lang tid efter turen startede de to derfor hver morgen med lunkent vand med citron og morgenyoga med De 5 Tibetanere samt en fælles morgenmad uden stress og jag. Faktisk var yoga én af de ting, hun gerne ville dyrke regelmæssigt herhjemme igen, men det er ikke lykkedes Merethe at finde et godt sted at dyrke sin nye kærlighed, så indtil videre bliver det til de gode vejrtrækningsøvelser.

"Jeg har holdt fast i motivationen til at fortsætte den gode og sunde livsstil, og det er især det her med at trække vejret ordentligt og mærke efter, som jeg har været god til at fortsætte med. Men vi kan godt mærke, hverdagen har ramt os igen, så det er ved at være på tide at komme af sted igen, så vi kan få renset godt ud i systemet,"

fortæller Merethe, og afslører:

"Jeg har en mig-tur cirka én gang om året, og den næste skal være suppefasten på Kragerup Gods lige efter Nytår. Men Sri Lanka står højt på ønskesedlen, så mon ikke vi skal af sted igen snart?"


MERETHES BEDSTE RÅD
"Uanset, om du har en kronisk sygdom, mange skavanker, eller blot, som jeg, har brug for at lade batterierne lidt op, er jeg sikker på, at du vil få en masse godt med hjem fra sådan en tur. Om det så er vejtrækningsøvelser, lunt citronvand om morgenen eller en anderledes kost. Men du skal beslutte dig for, at du VIL det, og lade være med at se en masse afsavn i det – fx at du skal undvære din kaffe eller rødvin i en periode – men hellere se på alt det gode, du gør for dig selv."

VIL DU OGSÅ PÅ POWER RETREAT?
Vi har afholdt mere end 50 retreats, siden vi startede med at arrangere dem i 2010. Dengang havde vi fire gæster med på første tur, syv med på den næste – i dag skal du være hurtig, hvis du skal nå at få en plads. Vi afholder mindst 10 retreats i Sri Lanka om året, og flere af dem er allerede udsolgt, men du kan stadig være heldig at få en plads, hvis du skynder dig. Læs mere og book din tur her.

SlideShowSriLanka5.jpeg