Superfoods guide - Sådan kan du bruge superfoods
Bliv sund, smuk og stærk med superfoods
Sådan bruger vi superfoods
Da helsekostbutikkerne for år tilbage satte forskellige superfoods på hylderne, var vi i begyndelsen usikre på, hvordan vi skulle bruge dem.
Vi var simpelthen i tvivl om, til hvad og især hvordan vi fik dem brugt, og det endte ofte med en uåbnet pose bagerst i køkkenskabet med en udløbsdato, der var overskredet for længe siden. Øv…
Men så begyndte vi at komme dem i juicer og smoothies, og så skal vi ellers lige love for, at der kom gang i superfoodsforbruget hjemme hos os.
Nu blev det så let som ingenting at få et par skeer af både det ene og det andet hver eneste dag. En win-win-situation – nu fik vi både grøntsager og superfoods. Bedre kan det da næsten ikke blive.
Det behøver ikke være besværligt at spise superfoods. Glem alt om lange indkøbslister og indviklede opskrifter, og koncentrer dig blot om de 17 superfødevarer, der gør noget målrettet for din krop. Vælger du dem, kan du uden besvær drikke og spise dig yngre og fuld af energi.
Hvordan bruges superfoods i hverdagen?
Genialt i juicer og smoothies. Men brug dem som drys på morgengrøden eller din Skyr eller yoghurt. Brug dem i salater som farverig drys eller bag de lækreste boller og knækbrød eller lav din egen chiagrød og få masser af fibre til maven. Det er næsten kun din egen fantasi der sætter grænser for, hvor du kan få glæde af de mange gode næringsstoffer.
Hvad er superfoods?
Vi har lavet en lang liste over de mest brugte superfoods. Du kan tage listen med, næste gang du går på jagt i helsekostbutikken, dit lokale supermarked eller på nettet. En, to, tre, og du er klar til nye, sunde kostvaner, der får din krop til at samarbejde på den allerbedste måde.
Her kan du købe superfoods
Stort set alle superfoods kan købes i helsekostforretninger eller i Matas, men efterhånden har mange af de store supermarkeder også en del produkter. Ellers kan du finde dem på www.kropsinstituttet.dk, hvor vi også har pakket en superfoodkasse, så du med ét klik kan få fyldt depoterne i køkkenet op.
Kan man leve af superfoods alene?
Det er vigtigt at understrege, at du selvfølgelig ikke kan eller skal leve af superfoods alene. En sund naturlig og varieret kost skal ikke udelukkende bestå af juice, smoothies og superfoods. Du kan let leve af juice i både 3, 7, 14 og endda 30 dage, hvis du vælger at gå på en decideret juicekur.
Men en sund og harmonisk hverdag for hele familien er naturlig mad med så stor variation som muligt, hvor juicer og smoothies med superfoods indgår som en vigtig del af hverdagskosten.
Og her er variation en væsentlig faktor. Udvælg dig gerne nogle favoritsuperfoods, men sørg for, at de varierer i farve, så du får fornøjelse af forskellige næringsstoffer.
Du skal med andre ord ikke bestræbe dig på at få alle nævnte superfoods hver eneste dag. Det er slet ikke vores hensigt. Vi vil bare gøre dig opmærksom på deres forbløffende egenskaber og også gøre det let for dig at få dem brugt.
Spis regnbuemad med superfoods.
Rigtig god fornøjelse i dit køkken!
Få inspiration til at bruge de mange næringsrige superfoods i Flere fede juicer. Hurtig og let!