Ayurveda - en af grundlæggerne indenfor den urtemedicinske verden

Der er tegn på, at planter har været brugt som medicin så tidligt som for 4.000-5.000 år siden.

Den tidlige lægekunst var en kamp for overlevelse i en verden, hvor man troede på, at den var styret af mystiske og uforståelige kræfter.

Planter, urter, frugt og mad består af vitaminer, mineraler, flavonoider, antioxidanter og mange andre aktive ingredienser fra naturens eget apotek og oprindelig er samtlige mediciner inspireret af naturen.

Den store forskel er blot, at i naturen er alt i balance i modsætning til syntetisk fremstillet medicin, hvor de aktive stoffer er taget ud af en sammenhæng.

Jeg har valgt at beskæftige mig med ayurveda, som er det oldgamle indiske system for naturlig og holistisk medicin og helbredelse.

Ayurveda er min store passioner, da jeg personligt har haft stor glæde og gavn af adskillige ayurvediske ophold på Sri Lanka. Min mand og jeg har desuden gennem de sidste 8 år arrangeret ayurvediske retreats på Sri Lanka for mere end 500 danske gæster. Jeg bliver til stadighed både overrasket og forbløffet over de resultater vores gæster på ofte blot 8 dages ophold opnår. Det vidner for mig om ayurvedaens visdom og effekt og samtidig minder det mig om Vestens mange mangler i såvel ernæring, livsstil og behandling af ubalancer. Resultatet taler for sig selv – alt for mange livsstilssygdomme der dagligt forringer livskvaliteten hos millioner af mennesker verden over eller sågar slår folk ihjel. I nutidens verden er der større risiko for at slå sig selv ihjel med kniv og gaffel end at sulte.

 

Lidt og historien bag ayurveda

Oversat fra Sanskrit betyder ayurveda ”Livets Videnskab”.

Ayurveda har overlevet vestens medicinalindustri og er den dag i dag æret og anerkendt verden over. Flere og flere vesterlændinge får øjnene op for den ayurvediske medicins muligheder.

De traditionelle metoder i denne livsvidenskab praktiseres af mindst en femtedel af menneskeheden og fortsætter med at vinde popularitet rundt omkring i verden den dag i dag, da folk opdager sin sande holistiske magt.

Ayurveda er et ældgammelt system af livsvidenskab. Liv (ayur) viden (veda) der opstod i Indien for tusinder af år siden. Ayurvedisk teori blev udviklet fra en dyb forståelse af skabelsen. De store rishier eller seere fra det gamle Indien kom til at forstå skabelsen gennem dyb meditation og andre åndelige praksis. Rishis forsøgte at afsløre de dybeste sandheder af menneskelig fysiologi og sundhed. De observerede livets grundlægninger, organiserede dem i et udførligt system og samlede Indiens filosofiske og åndelige tekster kaldet vida - altså viden.

De klassiske tekster om ayurveda i deres skriftlige form er næsten 3000 år gamle. Men ligesom alle 40 områder af veda og vedisk litteratur er kendskabet til ayurveda blevet afgivet mundtligt i tusindvis af år. Dette gør ayurveda ældre end nogen anden videnskab om sundhed.

De klassiske ayurvediske tekster beskriver en gammel civilisation, hvor sygdommens tilstedeværelse var ukendt.

Det oprindelige formål med ayurveda var ikke kun for at forbedre individets sundhed, men også at skabe en positiv indflydelse på helbredet i samfundet som helhed. Ifølge de vediske rishier (seere), som udtrykt i den gamle tekst, kombineres den positive sunde opførsel af hvert individ for at skabe et sygdomsfrit samfund.

(Tænk hvis vores samfund i dag lod sig inspirere af en sådan tankegang?)

I perioder med udenlandske regenter i Indien, blev den traditionelle viden om ayurveda i stigende grad skubbet i baggrunden. Som følge heraf blev mange vigtige aspekter af denne holistiske tilgang til sundhedsvæsenet tabt. Heldigvis er andre dele af denne viden, herunder områder, der tidligere var ukendte, blevet bevaret trofast af traditionelle familier i Indien og videreført til efterfølgende generationer.

Selv i dag tjener ayurveda at opretholde, fremme og genoprette et godt helbred samt forebygge sygdom.

Sri Lanka har sit eget ayurvediske system baseret på en række forskrifter, der er gået igen fra generation til generation over en periode på 3000 år. Ifølge gamle historiske tekster var Sri Lankas konger fremtrædende læger, og opretholdt sin overlevelse og levetid med ayurvedisk medicin. Kong Buddhadasa (398 e.Kr.) var den mest fremtrædende læge, der skrev Sarartha Sangrahaya, som den dag i dag anvendes af ayurvediske læger. Den ayurvediske medicin var ikke kun en kur mod sygdom, men i stedet integreret som en livsstil.

Man mener, at det royale aspekt i historien har været med til at skabe den store respekt og anerkendelse af den ayurvediske retning.

De ayurvediske læger har haft en ædle position i det sociale hierarki på grund af dets kongelige protektion og fra dette stammer et berømt ordsprog;

““Hvis du ikke kan være en konge, blive en læge””

Ayurveda har haft stor påvirkning på sundhedsplejen i øst og vest. Omkring 400 e.Kr. blev ayurvediske værker oversat til kinesisk; i 700 e.Kr. studerede kinesiske forskere medicin på indisk på Nalanda universitetet. Kinesisk medicin, herbologi og buddhistisk filosofi blev også påvirket af ayurvedisk viden.

Den store forskel på den ayurvediske filosofi og vestens medicinske retning er, at vestens medicin har tendens til kun at fokusere på behandling af sygdom, hvorimod ayurvedaen har fokus på at forebygge sygdom - og hvis sygdommen indtræffer på at eliminere sygdommens bagvedliggende årsag.

Ayurvedas filosofi benytter sig af en række konceptuelle systemer præget af balance og lidelse, sundhed og sygdom.
Sygdom / sundhed er resultatet af sammenhængen mellem selvet, personligheden og alt, hvad der sker i det mentale, følelsesmæssige og åndelige væsen. For at være sund skal der eksistere harmoni mellem formålet med helbredelse, tanker, følelser og fysisk handling.

Sagt på en anden måde: Ayurveda er en omhyggelig integration af seks vigtige indiske filosofiske systemer, mange fysiske / adfærdsmæssige videnskaber og urtemedicinsk kunst.
 

 

Alt kommer fra naturen

Naturen er og kan faktisk bruges som ét stort apotek!
Her findes planter for enhver lidelse og i følge ayurveda har alle urter en virkning - de er enten giftige eller helbredende, afhængig af dosis og ingen er uden effekt. Og ligesom Paracelsus sagde, så findes der ikke en sygdom der ikke har en helbredende plante. Forskellen er bare, at i naturen er alt i balance i modsætning til i syntetisk fremstillet medicin, hvor de aktive stoffer er taget ud af en sammenhæng.

 

De 3 doshaer

Ayurveda arbejder og har altid arbejdet med afbalancering af energier i organer, tanker og følelser, for at forhindre ubalancer i at ødelægge kroppen. Ayurveda underviser i hvordan man ændre livsførelse, så man holder sig sund og i balance. Energierne kaldes doshaer og inddeles i tre overordnede grupper:

VATA

– styrer al bevægelse i kroppen, vores nervesystem og mentale liv. Mennesketypen er her meget kreativ, med en skrøbelig fysisk fremtoning. De er hurtige, men kan ofte overanstrenge sig selv.

PITTA

– styrer fordøjelse og stofskifte, med stærk indvirkning på temperament. Mennesketypen er gode karrieretyper, meget ambitiøse og arbejdsomme. De kan have problemer med fordøjelsessystemet, eksemer eller ukontrolleret vrede.

KAPHA

– styrer struktur og væskebalance.

De fleste menneskers prakriti (grundkonstitution) er en kombination af mindst to doshaer. For eksempel har mennesker, som er ”Pitta Kapha” tendenser fra både Pitta dosha og Kapha dosha, med Pitta som den dominerende. Ved at forstå vores naturlige konstitutions kvaliteter, kan vi bedre gøre det, der er brug for for at holde os i balance.

Doshaen har ikke kun indflydelse på ens kropstype men også på kroppens funktioner – f.eks. maden og fordøjelsen, men også på sindet, temperamentet og vores følelser. F.eks. er jordelementet i mennesker med Kapha dosha tydeligt i deres robuste og solide kropstype, deres tendens til langsom fordøjelse, deres gode hukommelse og deres følelsesmæssige stabilitet.

 

Ayurveda er ikke et modefænomen – det har altid virket

Ayurvedaens centrale tankegang er, at livet er en kombination af krop, sind, sanser og ånd (mere end et tankesystem).

Ayurveda tillægger ens pathya – livsstil (spisevaner og daglige rutiner) meget stor betydning.

Ayurvedaen bruger og har altid brugt en kombination af urter som naturmedicin, behandlinger med urtebade, massage i urteolier og urtedampbade, en balanceret nærende og sund kost samt en livsstil med vejrtrækningsøvelser, meditation og yoga som tilsammen skaber grundlag for helsefremmende og helbredende behandling.

Og i den ayurvediske helhedsbehandling, huskes der naturligvis også på, at dårlig mad- og drikkevaner, ikke blot giver kroppen utilstrækkeligt med næringsstoffer, men også genererer og ødelægger de biokemiske processer i kroppen. Når næringsstoffernes optagelse og affaldsstoffernes udskillelse i kroppen hæmmes af tilsætningsstoffer, tungmetaller, sprøjtegifte, medicinrester etc. svækkes cellernes funktion, og dermed hæmmes organer.

 

Ayurveda bruger naturens spisekammer som medicin

Mange planter har faktisk en smertestillende effekt.

Hvis vi bliver hjemme på vore egne breddegrader kan vi nævne blåbær, dadler, drueagurker, hindbær, paprika og lakrids, som har et ekstremt højt indhold af naturligt aspirin, de såkaldte salisylater. (Udløser reaktioner overfor aspirinoverfølsomme mennesker) Aspirin har i øvrigt fået sit navn fra mjødurt, som på latin hedder spiraea og på tysk Spirsäure og således er de fleste lægemidler inspireret af naturen. Hvorfor ayurvediske læger fortsat bruger naturen som deres helbredende medicinskab. Dette er rigtig spændende, da aspirin ser ud til at kunne trykke på ’stop-knappen’ i forhold til inflammation. Og da aspirin ikke længere kan købes på et apotek er det jo dejligt, at der er urter med indhold af salisylater J Stofferne fremmer dannelsen af resolviner. De styrker bekæmpelsen af vira og bakterier – og styrker fjernelsen af restaffald. Modsat NSAID og lign. stoffer, dæmpes immunforsvaret ikke blot (hvor man faktisk kan blive mere sårbar overfor tilbagevendende infektioner). Der slukkes for pro-inflammatoriske stoffer. Forskning er kun begyndt, så vi ved ikke helt så meget endnu.

På opremsningen over hvor vi finder aslisylater kunne mjødurt jo også stå – ligesom Salix alba og S. purpurea J

 

Det kan være interessant at se lidt på nogle af de mest anvendte ayurvediske urter

ASHWAGANDHA

Ifølge ayurveda er den især hjælpsom til angst, stress og binyre dysfunktion. Ashwagandha kan være et alternativ til anti-angst og antidepressiv medicin. Det sænker niveauer af stresshormonet cortisol, og forbedrer de naturlige niveauer af testosteron og DHEA, hormoner, der hjælper med at opretholde den samlede styrke og muskelmasse. Det beroliger også skadelige niveauer af inflammation.

Terminalia Arjuna (kender ikke det danske ord) Det er ikke alle indiske urter, der har fået dansk navn. Jeg tror nok, den bare refereres til som Terminalia.

Terminalia arjuna lindrer brystsmerter relateret til hjertesygdom, ved at afslappe og udvide blodkar på samme måde som nitroglycerin. Det styrker også blodkarrene og gør dem mere elastiske og forbedrer kollagenniveauet. Terminalia Arjuna kan tages til behandling eller som forebyggelse af risikoen for at udvikle hjertesygdomme.

GURKEMEJE

Mest kendt som et kraftigt naturligt middel til kronisk inflammation (et ekstrakt af gurkemeje) lindrer gigt og anden smerte, renser arterier, lindrer depression, hjælper med fordøjelsesbesvær og kan lindre symptomer på PMS og mange inflammatoriske tilstande, såsom Crohns sygdom og ulcerativ colitis. Det bruges også til at reducere kræftrisiko og øge kræftbehandlingen.

TRIPHALA

Et klassisk ayurvedisk kombination af tre indiske urter (haritaki, bahera, og amla, undertiden stavet lidt anderledes) Triphala bruges til at forbedre fordøjelsen og regelmæssighed og hjælper gode bakterier til at blomstre i tarmen.

AMLA, INDISK HINDBÆR

En af urterne i Triphala, Amla bruges også alene til foryngelse, især i tilfælde af anæmi eller et svagt immunsystem. Det kan være nyttigt for hyppige forkølelser eller influenza, igangværende hoste, bronkitis eller infektioner i øvre luftveje. Amla bruges også i forbindelse med kemoterapi eller strålebehandling til kræft. Ja, nogen hævder, at det er en af – om ikke den – kraftigste antioxidant.

SHATAVARI

Selv om det kan bruges af både mænd og kvinder til at styrke reproduktionssystemet, er shatavari bedst kendt som en kvindelig tonic, der afbalancerer hormoner. Urten øger frugtbarheden, reducerer vaginal tørhed, når menopausale symptomer begynder og efter overgangsalderen, og reducerer hedeture.