Derfor bør du bruge Chufa til at få dækket dit daglige kostfiber behov

Chufa er en lille rodknold, som egentlig hedder jordmandel på dansk. Den er faktisk super sund – en god kilde til magnesium og har et højt indhold af kostfibre, thiamin (vitamin B1), kalium og phosphor, samt indhold af E- og C-vitamin.

Og så er chufa god for en lang række ting!

 
Fotolia_146250745_M.jpg
 

Studier viser, at chufa har positiv indflydelse på irritation af tyktarmen og kan ligeledes øge hastigheden af absorberingen af fødevarer i tyktarmen og dermed reducere den samlede fordøjelsestid. Forskere mener også, at chufa-knolden kan medvirke til at nedsætte det ”dårlige kolesterol” LDL og sænke blodsukkeret bl.a. takket være det høje indhold af E-vitamin og fibre.

Chufa er samtidig et alsidigt vegansk alternativ til kosten, da de både kan males til mel eller laves til mælk – og hverken indeholder gluten eller laktose. Det er heller ikke en nød, og derfor også velegnet til nøddeallergikere.

Chufa indeholder mange kostfibre, så chufa-produkter er en god måde at få dækket det daglige behov. Chufa er velegnet til børn, ældre mennesker og sportsfolk og folk med fordøjelsesproblemer.

Og så er rodknolden meget velsmagende!

Du kan købe Chufamel her: Glutenfri Økologisk Chufamel

 

Du kan bage de mest fantastiske boller med chufa mel

 

Det skal du bruge

  • 6 dl lunkent vand

  • 0,5 dl FiberHUSK

  • 1 spsk. kokosolie

  • 1 dl hørfrø

  • 1 dl sesamfrø

  • 1 tsk bagepulver

  • 3 dl mandelmel

  • ca. 5,5 dl chufamel

  • 0,5 tsk. salt

 

Sådan gør du

  1. Rør salt, olie og fiberHUSK ud i det lunkne vand og lad det stå og gelere, mens du vejer de andre ingredienser af.

  2. Tilsæt herefter alle frøene og rør melet i lidt ad gangen, brug en håndmikser med dejkroge til at få æltet dejen ordentligt igennem.

  3. Del herefter dejen i 8-10 stykker og form dem til boller. Dejen skal være let klistret, ikke mættet af mel.

  4. Sæt bollerne på en bageplade og sæt dem midt i en forvarmet ovn. Først skal de bages 45 min. ved 200°C. Efter 45 min. skrues temperaturen ned til 150°C og bollerne bager videre i 15 min. inden de tages ud og sættes til at køle af på en bagerist.

TIP: Du kan også forme dem lidt flade, så de kan bruges som burgerboller eller sandwichboller.