Løb hurtigere med rodfrugter

Rodfrugter øger udholdenheden. Du kan eksempel løbe op til 16 pct. længere med en bestemt rodfrugtjuice, viser ny britisk undersøgelse.

Effekten ligger i rodfrugtens indhold af nitrat, der kan reducere iltoptagelsen – og derfor gøre anstrengelserne mindre anstrengende, skriver BBC News.

Undersøgelse viser at rodfrugter booster din kondition

”Vi var meget overrasket over rødbedejuicens effekt på iltoptagelsen, fordi effekten ikke kan opnås med andre midler – heller ikke træning,” siger Andy Jones, professor ved Universitetet i Exeter, til BBC News.

I tidsskriftet The small Journal of Applied Physiology, hævdes det endda, at rødbedejuicens effekt overgår effekten af regelmæssig træning. Og det lyder godt for dem, der har lidt svært ved at komme i løbeskoene.

Udover at give sportudøvere et kick, mener forskerne, at deres opdagelse kan hjælpe folk med hjerte - karsygdomme, luftvejs- og stofskiftesygdomme.

Forsøget involverede otte forsøgskaniner – mænd mellem 18 - 38 år. De fik hver en halv liter rødbedejuice om dagen, seks dage i træk, før de gennemgik en række tests – heriblandt cykling på en motionscykel.

I en anden uge fik de i stedet en placebo-drik af solbær, før de gennemgik de samme tests.

Læs også: Opskrift: Hindbær- og rødebedebowle


Rødbeder gav 92 sekunder

Testen på motionscyklen viste, at mændenes udholdenhed var forbedret. De blev bedt om at træde alt hvad de kunne, så længe de kunne. I gennemsnit kunne de cykle 11.25 minutter på rødbedejuice – 92 sekunder længere pedaltid end på solbær-placebo.

Og rødbedejuicen reducerede også blodtrykket, når mændene var i hvile, skriver BBC News.


Usikkerhed om mekanikken

Forskerne er dog endnu usikre på, præcist hvorfor nitraten i rødbeden styrker udholdenheden. Men flere professorer udtaler til BBC News, at resultatet er så markant, at der vil blive forsket videre i rødbedens sunde effekter.