3 dages hjemmelavet juicekur

Juicekur
 
 
Jo flere symptomer du har på ubalance i kroppen, jo flere dage har du behov for at være på Den fedeste juicekur.
 
 

Hånden på hjertet:

Du ved sikkert godt selv, hvor mange dage du ville have glæde af at være på juicekur.

Men hvis du er i tvivl, kan du tage testen.

 
 

Juicekur 3 dage: Din genvej til uafhængighed

Er du gået hen og blevet lidt for glad for sukker og hvidt brød, og kan du mærke, at du trænger til et par dages pause for at få den flade mave tilbage igen og komme tilbage på sporet af en sund og normal hverdag?

Så er tre dage på juicekur et genialt valg!

 

Rens igennem

Mangel på søvn, motion, sollys, frisk luft og især kronisk mangel på væske er belastende for hele kroppen og skyld i, at kroppen ikke er i stand til at helbrede sig selv og regenerere optimalt.

Hertil kommer, at jo mere alkohol, kaffe, hvidt brød, sukker, mejeriprodukter, opdrættet kød og “falske” fødevarer (alle fødevarer, der indeholder kunstige farvestoffer, kunstige sødemidler, kunstige tilsætningsstoffer og kemikalier) du normalt indtager, jo mere har du brug for at give kroppen en pause og regelmæssigt benytte dig af en af kurene.

Svingende vægt, uregelmæssige toiletbesøg, mere eller mindre overvægt eller en krop, der lever med nogle af de lidelser, som er nævnt i testen, er alle symptomer på, at du kæmper med alt for mange affaldsstoffer i kroppen, og at din krop kan være belastet af giftstoffer.

Jo mere din krop ældes, tager på i vægt og holder på eventuelle giftstoffer, jo mere og hurtigere nedbryder kroppen sig selv. Men du kan vende den udvikling ved at rense den igennem med en juicekur.

Læs også: Skal du på juicekur?

 

Sådan kommer du igang med en juicekur

Nu skal du i gang med at drikke grøntsager, og hvad enten du har valgt en kort kur, en lang eller en mellemting, vil du kunne mærke en forskel, når du er færdig med den. Fordi det, vi har sammensat, er med til at få din krop til at fungere optimalt.

Udover grøntsagerne og lidt frugt er der nogle vigtige kosttilskud og sundhedsbuffere, som vi enten har tilsat juicerne, eller som du skal tage ved siden af for netop at sikre, at du får alt det, du har brug for under kuren.

Og husk at drikke masser af vand og/eller urtete – og ingen kaffe eller sort te.

 

Lad os komme igang med juicekur 3 dage


Om morgenen…

…kickstarter du din dag med at drikke et glas vand med citronsaft, et stort glas SuperGreens, der er opløst i vand, og sluge en spiseskefuld olie.

Før din morgenjuice…

…skal du forsøge at få 30 minutters motion. Det kan selvfølgelig også være senere på dagen, hvis det passer bedre ind i dine hverdage. Når du sveder, får du affaldsstoffer ud af kroppen, så gå eller løb en tur i den friske luft – hver dag.

Blid yoga er også genialt på dage, hvor du ikke har så meget energi.

Til morgenmad, frokost, om eftermiddagen og til aften…

…drikker du juice – den juice, der står i planen – plus nogle tilskud, du ikke kan undvære på juicekuren:

  • Sammen med din morgenjuice får du et shot, der sparker kroppen i gang, og som du også finder opskrifterne herunder.

  • Sammen med din frokostjuice skal du have Spirulina sammen med noget vand.

  • Du skal blande proteinpulver i eftermiddagsjuicen eller drikke det ved siden af opløst i vand.

  • Sammen med juicen, du får til aftensmad, skal du drikke et glas SuperGreens, som du også får om morgenen.

 
 
TIP: Det er en god ide altid at kigge et par dage frem i planen og sikre dig, at du har det klar, du får brug for.
 
 
 

mellem måltiderne…

…skal du huske at drikke postevand og/eller urtete.

Kaffe og almindelig te, hvad enten den er sort, rød, hvid eller grøn, skal du ikke drikke.

Det kan virke af meget, at du skal drikke postevand, friske juicer, SuperGreens og så også te, men de skønne urteteer har en gavnlig udrensende effekt, og så luner de, når du savner et varmt måltid mad.

Skift gerne, så du ikke drikker den samme te hver dag og også drikker et par forskellige teer i løbet af en dag.

Vi foreslår, at du har en variation af teer i dit køkken. Det kunne være:

Gyldenris, økologisk mælkebøtte te, økologisk brændenælde te, kamille, Ipe Roxo te med pebermyntesmag, Padderokke, Salvie eller anden økologisk urtete.

Om aftenen…

…kan det for nogle være svært at holde sulten på afstand.

Hvis du er så sulten, at du slet ikke kan holde det ud, kan du drikke en ekstra proteinshake fra opskrifterne lavet på mandelmælk. Du skal bare ikke drikke andet end vand og urtete efter kl. 20.

Og senest kl. 22.30 skal du ligge i din seng.

Det er rigtig vigtigt, at du får din nattesøvn under kuren. Kroppen lader op, mens du sover, og du skulle gerne have ca. otte timers søvn hver nat.

Lige inden sengetid skal du have et glas vand med probiotika.

 

Indkøbsliste til 3 dages juicekur

 
  • 3 stk. agurk

  • 2 stk. ananas

  • 1 stk. avocado

  • 2 stk. banan

  • 6 stilke bladselleri

  • 1 stk. blomkål

  • 2 håndfulde blåbær (friske eller frosne)

  • 2 stk. broccoli

  • 2 håndfulde brøndkarse

  • 6 stk. citron

  • 1 stk. fennikel

  • 2 håndfulde frisk mynte

  • 1 stk. grapefrugt

  • 4 stk. grønne asparges

  • 10 stk. gulerod

  • 16 cm ingefær

  • 2 håndfulde jordbær (friske eller frosne)

  • 6 stk. lime

  • 7 stk. pære (skal være hårde)

  • 2 stk. pastinak

  • 2 stk. rødbede

  • 8 håndfulde spinat (skal være hårde)

  • 1 stk. squash

  • 13 stk. æble

  • 1 håndfulde ærter

  • 1 stk. mango

 

Husk også at have nok af …

 
  • den sunde olie, du bruger. Vi kan varmt anbefale denne: High on Life Olie - by Mads Bo

  • probiotika

  • SuperGreens

  • Spirulina

  • proteinpulver

  • urteteer

 
 
 

Vi har sammensat din 3 dages juicekur

Vil du hurtigt i gang? Så har vi sammensat din 3 dages juicekur, så du har alt, hvad du skal bruge, af kosttilskud, proteinpulver m.m.. Det eneste du skal sørge for er frugt og grønt.

 

Opskrifter til dag 1

 

Morgen

Sund & slank

  • 1/4 ananas

  • 1 grønt æble

  • 1 rødbede

  • 1 håndfuld spinat

  • 7-8 jordbær

  • 1 håndfuld blåbær

  • 1/2 banan

  • 1 tsk god, sund olie

  • Isterninger

Sådan gør du:

Kør ananas, æble, rødbede og spinat (hvis den er frossen, skal den i stedet blendes) gennem din juicepresser. Blend bær, banan og olie, og rør det sammen med juicen.

Tilsæt evt. isterninger.

Ingefærshots

  • 4 cm ingefær

  • 1 stort grønt æble

  • 1/2 citron

Sådan gør du

Kør alt gennem din juicepresser, og nyd den friske snaps straks. Den er stærk, men både du og maven skal nok vænne jer til den.

 

Frokost

Creamy Green

  • 1/4 ananas

  • 1/4 agurk

  • 1 håndfuld blomkål

  • 1 lime

  • 1 hård pære

  • 1 stilk bladselleri

  • 2 cm ingefær

  • 1/2 moden avocado

  • 1 tsk god, sund olie

  • Evt. et par isterninger

Sådan gør du:

Kør ananas, agurk, blomkål, lime, pære, selleri og ingefær igennem juicepresseren. Blend saften sammen med kødet fra avocadoen, olien og evt. isterninger i ca. 30 sekunder, til det giver en flot grøn og jævn konsistens. Denne juice får en lidt smoothielignende konsistens på grund af avocadoen.

 

Eftermiddag

Flydende guld

  • 4 guler.dder

  • 1 cm ingefær

  • 1 grønt æble

  • 1 lime med skræl

  • 1/2 citron med skræl

  • 1 tsk god, sund olie

Sådan gør du

Kør alle ingredienser gennem din juicepresser. Rør olien i. Tilsæt evt. et par isterninger.

 

Aften

Power-shower

  • 2 grønne æbler

  • 1/4 broccoli

  • 1 stilk bladselleri

  • 1/4 agurk

  • 4 grønne asparges

  • 1 pastinak

  • 2 cm ingefær

  • 1 håndfuld brøndkarse eller friske spirer

  • 1 tsk god, sund olie

Sådan gør du

Kør alle ingredienser gennemvdin juicepresser. Brøndkarseveller friske spirer kan du også vælge at blende sammen med juicen til sidst, så bliver de mere findelte, og du får fuldt udbytte af dem. Rør olien i juicen. Tilsæt evt. et par isterninger.

 

Opskrifter til dag 2

 

Morgen

Morgensol

  • 7-8 jordbær

  • 1 håndfuld blåbær

  • 1 pink grapefrugt

  • 1 citron

  • 3 æbler

  • 1 tsk god, sund olie

Sådan gør du

Blend jordbær, blåbær og den skrællede grapefrugt. Pres citron og æble i din juicepresser. Blend de jo juicer sammen med olien og evt. et par isterninger i ca. 1 minut.

Elektrolyt-shot

1/4 agurk

1 stilk bladselleri

Sådan gør du

Kør ingredienserne gennem din juicepresser.

 

Frokost

Det grønne brusebad

  • 1/4 broccoli (brug gerne stilken også)

  • 1 stor håndfuld spinat (frossen kan ogs. bruges)

  • 1 håndfuld brøndkarse (eller grønkål)

  • 1 stilk bladselleri

  • 1/2 agurk

  • 1 æble

  • 1 pære

  • 1 lime

  • 1 tsk god, sund olie

  • Et par isterninger

Sådan gør du

Kør alle ingredienser bortset fra isterningerne igennem din juicepresser. Kom isterninger i blenderen sammen med den friske juice, og blend i ca. 20 sekunder. Olien røres i til sidst.

OBS: Bruger du frossen spinat, kan du vælge at blende den i stedet for isterninger. Frossen spinat kan ikke juices i juicepresseren.

 

Eftermiddag

Den mørkerøde gave

  • 4 gulerødder

  • 1 æble

  • 1 rødbede

  • 1 cm ingefær

  • 1/2 citron

  • 1 tsk god, sund olie

Sådan gør du

Kør alle ingredienser gennem din juicepresser. Rør olien i. Tilsæt evt. et par isterninger.

 

Aften

Grønt er godt

  • 2 pærer

  • 1/2 lime

  • 1/2 citron

  • 2 cm fennikel

  • 1/2 squash

  • 1 stilk bladselleri

  • 1 stor håndfuld spinat

  • 1/2 avocado

  • 1 tsk god, sund olie

Sådan gør du

Kør alle ingredienser bortset fra avocadoen gennem din juicepresser. Blend juicen sammen med avocadoen, olien og spinaten, hvis den er frossen.

 

Opskrifter til dag 3

 

Morgen

Mango-mums

  • 2 håndfulde spinat

  • 2 1/2 dl vand

  • 1/4 ananas

  • 1 skrællet banan

  • 1 moden mango

  • 1 tsk god, sund olie

Sådan gør du

Blend alle ingredienser, til du får en lækker og jævn konsistens. Put evt. et par isterninger i, inden du nyder juicen.

Ingefærshots

  • 4 cm ingefær

  • 1 stort grønt æble

  • 1/2 citron

Sådan gør du

Kør alt gennem din juicepresser, og nyd den friske snaps straks. Den er stærk, men både du og maven skal nok vænne jer til den.

 

Frokost

Knoglestyrker

  • 1 håndfuld friske mynteblade

  • 1 stor håndfuld spinat

  • Et par isterninger

  • 1/2 pastinak

  • 1/2 agurk

  • 1 lime

  • 1 hård pære

  • 1 æble

  • 1 tsk god, sund olie

Sådan gør du

Blend mynteblade, spinat og isterninger. Bruger du frossen spinat, kan du undlade isterninger. Pres resten af ingredienserne i juicepresseren, og blend det sammen med spinatmassen.

Kør i ca. 1 minut, til spinat og mynte er helt finthakket i juicen. Rør olien i juicen til sidst.

 

Eftermiddag

Mavens gode ven

  • 2 æbler

  • 2 gulerødder

  • 1 stilk bladselleri

  • 3 cm fennikel

  • 2 cm ingefær

  • 1 tsk god, sund olie

  • Isterninger

Sådan gør du

Kør alle ingredienser gennem din juicepresser. Rør olien i. Tilsæt isterninger.

 

Aften

En grøn forfriskning

  • 1 agurk

  • 2 hårde pærer

  • 1 håndfuld broccoli

  • 1 lime

  • 1 stor håndfuld frisk mynte

  • 1 håndfuld friske eller frosne ærter

  • 1 tsk god, sund olie

Sådan gør du

Kør alle ingredienser gennem juicepresseren bortset fra ærter og mynte, som i stedet blendes sammen med juicen. Rør olien i. Tilsæt evt. et par isterninger.

 
 
OBS: Klorofyl, som findes i bladgrønt, kan kun optages i flydende form, og man ved, at klorofyl neutraliserer affalds- og giftstoffer i kroppen, støtter og afgifter leveren, stabiliserer et ustabilt blodsukker, normaliserer et forhøjet blodtryk og modvirker forfald af tænderne
 
 
 

Hvordan spiser jeg efter en juicekur?

Optrapningsmaden er vigtig - lige så vigtig som selve juicekuren!

En god tommelfingerregel er: Lige så mange dage du har været på juicekur, lige så mange dage skal du efterfølgende tænke på, hvad du spiser. Ganske enkelt fordi en juicekur renser hele kroppen igennem, og den har brug for langsomt at vænne sig til den almindelige mad, du plejer at spise. Dit tarmsystem har haft “ferie” fra forskellige kemikalier, farvestoffer og tilsætningsstoffer, og den har haft nemme dage med at fordøje den flydende føde. Derfor skal både tarmene såvel som hele kroppen lige vænne sig til andet end naturlig føde igen.

Det kan godt være, du er fuldstændig desperat efter almindelig mad på din sidste juicedag, eller også kan det være, at du tænker: “Jeg snupper da lige en dag eller en uge mere – piece of cake.”

Nogle mennesker vælger at fortsætte, mens andre skal have mad straks. Din krop skal nok lade dig vide, når den virkelig, virkelig, virkelig VIL have mad igen. Det betyder selvfølgelig ikke en tur til McDonald’s eller en treretters menu fra mor eller svigerforældre, der mener det godt. Nej, det skal være mad, der langsomt vænner maven til at fordøje igen.

 

Vi foreslår, at du gør således:

DE TO FØRSTE DAGE

Morgenmad: Vi anbefaler, at du spiser en skål frugt (og kun frugt) til morgenmad. Hvis du foretrækker noget andet end frugt, kan du lave en enkel, let salat, hvor du drypper friskpresset citronsaft og lidt olie over.

Frokost: Spis en salat, gerne med mælkesyregærede (også kaldet fermenterede) grøntsager, der er fantastiske. De er præfordøjede, hvilket gør dem nemme at fordøje, og det vrimler med gode bakterier til tarmen i dem.

Aftensmad: Let dampede grøntsager vendt med citronsaft og havsalt ville være godt. Eller måske en misosuppe eller en rå grøntsagsuppe med hvidløg og lidt cayennepeber.

Hvilke bivirkninger kan du opleve på juicekur?

Mange af dem, der følger en juicekur, vil opleve, at de sammen med alle de gode oplevelser også får bivirkninger. Det er typisk hovedpine, træthed, tristhed, rastløshed, fryse- eller hedeture og ømhed i kroppen. Det er kroppen, der reagerer, fordi den bliver afgiftet.

Det vil være værst første gang, og for de flestes vedkommende vil det være slemt de første to til fire dage. Du kan opleve kraftig hovedpine, irritabilitet, svimmelhed, mavepine, rysteture og ondt i ryggen. Specielt lænden kan gøre pokkers ondt. Jo mere kaffe, alkohol og sukker, du plejer at drikke og spise, jo mere vil kroppen også reagere. Bivirkningerne kan begynde allerede dag et, men efter fire dage bliver det typisk meget bedre for dernæst helt at forsvinde.

Husk bare, at kroppen senere betaler tifold tilbage med energi, glæde, styrke, vægttab og ro. At kvitte er en dårlig ide – så får du ikke mulighed for at opleve alle fordelene. Hold ud!

Og er du ikke kvit dine bivirkninger efter 3. dag, så fortsæt endelig på juicekur!

OBS: Børn, gravide og ammende bør ALDRIG være på juicekur!

Rigtig god fornøjelse med din 3 dages juicekur!