10 fordele ved friske spirer

Spirer – også kaldet ”ungdommens kilde” – er en helt unik form for føde, da de indeholder levende, balancerede og essentielle næringskomponenter i et omfang og et forhold, som ikke findes andre steder i naturen. Friske spirer er guf for fordøjelsen, og de er levende mad til levende mennesker!

Hvad er fordelene ved at spise friske spirer?

Der er mange fordele ved at spise spirer.

Listen herunder præsenterer dig for mange gode grunde:

  1. Spirer er fulde af vitaminer, mineraler, enzymer, aminosyrer, antioxidanter og - hvis de udsættes for lys - også klorofyl.

  2. Spirer er levende føde, mens animalsk protein er livløs.

  3. Spirer er basiske, mens animalsk protein er syreholdigt.

  4. Spirer er billige at producere, kød er dyrt.

  5. Spirer tager langt mindre tid at fordøje end kød.

  6. Spirer er rene, mens kød ofte er fyldt med kemikalier, hormoner og anden medicin.

  7. Spirer revitaliserer og (gen)opbygger din krop, mens animalsk protein ofte forårsager bl.a. hjerte- karsygdomme og cancer.

  8. Spirer ilter dig.

  9. Spirer indeholder massevis af oxygen, og ilt er livsvigtig, da vores kropsceller hverken kan leve eller ånde uden. Den berømte dr. Warburg - dobbelt nobelprisvinder i 1931 og 1944 - fandt, at væksten af cancerceller forøgedes i et iltfattigt væv, mens hverken virus-, bakterie- eller cancerceller kunne leve i et iltholdigt og basisk miljø. I opvarmet mad er ilten ødelagt, mens spirer er basiske og oxygenrige samt fulde af gnistrende liv og energi!

  10. Spirer er desuden den rigeste kilde til masser af enzymer og andre vigtige næringsstoffer.

 

Hvordan kommer jeg igang med at spire?

Mange kommer aldrig i gang med at dyrke spirer, da de synes, det virker for svært og for uoverskueligt, men vi vil her lære dig en yderst simpel og meget effektiv måde at fremstille spirer på, så det bliver let for dig både at begynde og at fortætte:


Start med at købe en spirepose.

Spiring i hørspirepose er både effektivt og meget let. Der kommer desuden heller ikke mug på spirene, som ellers kan være et problem ved andre metoder. Mungbønner og grønne linser er lettest at begynde med, da de spirer meget hurtigt.

Spireguide - kom let og enkelt igang

  • Kom f.eks. 2 dl mungbønner i en skål og hæld 4 dl vand over. Lad dem stå natten over.

  • Hæld mungbønnerne over i en si, så vandet løber fra, og skyl dem derefter godt 2-3 gange.

  • Kom mungbønner i din spirepose, fyld vand i en skål, dyp posen i vand i ca. 15 sek, og hæng den derefter op på en krog eller på din vandhane, så den kan dryppe af. Snør IKKE posen til, men lad bønnerne få luft.

  • Herefter dypper du posen i vand i en skål to gange om dagen – morgen og aften – og lader den ellers hænge, så vandet kan løbe fra. Efter 2-4 dage har du flotte, velsmagende spirer i din pose.


Kom de tørre spirer i en lufttæt glasbeholder med låg og stil dem i køleskabet. De kan holde sig friske i flere dage, hvis de opbevares korrekt.


Velbekomme og rigtig god fornøjelse.

 

Læs meget mere og få inspiration fra Miriam Sommer - eksperten på spireområdet www.friskespirer.dk