Er komælk sundt? Få vores svar og anbefalinger
Er du i tvivl? Det kan vi godt forstå!
Debatten om mælk raser i medierne, og det kan være svært at finde ud af om komælk er godt for din sundhed eller belaster den.
Er komælk sundt?
I dagens Danmark er komælk blevet en del af vores opvækst, og vi har altid forbundet komælk med noget af det sundeste, man kan drikke.
Vores lille søn er vokset op uden komælk, og er i dag den sundeste dreng, og børnehaven kalder ham for kernesund.
Han er sjældent syg og er gået fri fra alle ørelidelser og eksemer. Alt sammen noget vi personligt forbinder med for stort indtag af mælk.
Vi drikker aldrig selv mælk, men har fundet et par erstatninger for mælk, som fungerer godt i vores familie. Hjemmelavet mandelmælk, cashewmælk og af og til lidt købt soja- eller rismælk. Men vi foretrækker vores egen.
Vil du også lave dine egen mandelmælk, har vi en opskrift her: Opskrift på mandelmælk
Hvad skal jeg drikke i stedet for komælk?
Vi bliver ofte spurgt:
Hvad skal jeg drikke i stedet for mælk?
Altså bare drikke (ikke ovenpå havregrynene).
Vores svar er VAND, vand, vand. Masser af vand. Det er fuldkommen misforstået, at vi har brug for ret meget andet end vand at drikke.
Du giver dine børn en kæmpe gave ved allerede fra helt små, at lære dem at drikke helt almindelig postevand!
Forskning viser at komælk er lig sygdomme
Vi vil ikke lave en skrækkampagne, men vi synes det er vigtigt at få en dialog omkring emnet.
Vi ser at flere og flere forskningsundersøgelser af komælk konstaterer, at mælken er skyld i sygdomme og lidelser såsom eksem, allergi, betændelsestilstande, kræft og meget andet.
En af undersøgelserne fra et svensk forskningsprojekt fastslår, at for hvert glas mælk du drikker om dagen, øger du risikoen for at dø med 15 pct.
Og noget helt nyt, som overraskede os da vi læste det:
Sundhedsstyrelsen - Nu må dit barn ikke få komælk.
Vi kan se en sammenhæng mellem undersøgelserne, og derfor er vi meget positive for Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger om børns ernæring:
Spædbørn under 1 år bør ikke få komælk, men kun modermælk eller modermælkserstatning.
Årsagen er, at komælk har et proteinindhold, der er cirka tre gange så højt som modermælk og et lavt jernindhold. Der er dokumentation for, at for meget protein i spædbørnsalderen har betydning for udviklingen af overvægt senere i livet.
Vores anbefaling til komælk
Vi foreslår, at dig og din familie prøver at undvære mælk i 7-14 dage og mærker forskellen.
Vi er alle sammen forskellige, men det kunne være ret spændende at lytte til kroppen. Din krop ved bedst - meget bedre end vi og alle de forskellige forskningsresultater, der peger i den ene og den anden retning.
Det er vigtigt, at du bliver din egen ekspert, og kender din krops signaler.
Føler du dig oppustet, har du hovedpine, eksem, irriterede slimhinder, fordøjelsesproblemer, ørepine eller noget helt tredje, så anbefaler vi, at du prøver dig frem, da vi alle bør leve et liv uden lidelser! Se hvordan din krop helt reelt har det efter blot 7 eller 14 dage uden mælk.
Søvn er en vital periode, hvor krop og hjerne genopbygges, helbredes og forberedes på den næste dag. Prøv en 15 min. guidet meditation, der hjælper med at berolige sindet og kroppen, så får en bedre søvn