Hvad skal jeg spise til morgenmad?

Hvad skal jeg spise til morgenmad?

 
 

Det spørgsmål får vi rigtig tit.

"Hvis jeg nu ikke må spise brød, færdige morgenmadsprodukter, mælkeprodukter og alt det I siger…HVAD MÅ JEG SÅ?"

Det kan vi godt forstå du spørger om og derfor har vi fundet 3 lynhurtige muligheder til en sund start på dagen. 

Et rigtig godt råd: lav en 5 dages rotationsplan for din morgenmad. Du spiser altså noget forskelligt mandag-fredag. Det sikre dig en aktiv tarm og en super fordøjelse og en god varieret kost.

Denne gang sætter vi fokus på Purple Balance produkter, som er raw- og superfood.
Purple Balance specialiserer sig i fremstillingen af 100% plante baseret, glutenfri, mælkefri, soyafrie proteinpulvere.
 

Kakaodrøm

Det skal du bruge:

  • 4 små, frosne bananer
  • 3  1/2 dl mandelmælk eller kokosvand
  • 1 spsk. chiafrø
  • 1 spsk. hampefrø
  • 1  1/2 tsk. Purble Balance Natural proteinpulver
  • 1 tsk. honning
  • 1/4 tsk. kanel

Drys: Kakaopulver

Sådan gør du:
Blend alle ingredienser i en blender. Tilsæt is, hvis bananerne ikke er frosne.

 

Lysegrøn smoothie

Det skal du bruge:

  • 1 banan
  • 2 stængler blegselleri
  • 1 pære 
  • 1/2 agurk
  • 2-3 dl mandelmælk eller kokosvand
  • 1 spsk. Purple Balance Green proteinpulver
  • 1 spsk. hampefrø
  • 1 spsk. hørfrøolie eller anden omegaolie
  • Evt. 1-2 isterninger

Sådan gør du:
Blend alt undtagen olien. Tilsæt olien til allersidst.
Ønskes en koldere drik, tilsættes isterninger.

 

Chiagrød

Det skal du bruge:

  • 3 spsk. chiafrø
  • 2 dl mandelmælk eller kokosvand
  • 1 spsk. Purple Balance Omega Proteinpulver

Drys:

  • 1 æble i tern
  • 1 banan i tern
  • Lidt vaniljepulver
  • 2 spsk. morbær eller alle typer friske bær
  • 1 spsk. kakaonibs
  • 1 spsk. Hampefrø

Sådan gør du:
Sæt chiafrø, proteinpulver og mandelmælk i blød natten over i køleskabet. Om morgenen hældes æbler, banan, vanilje, morbær, kakaonibs og hampefrø over blandingen.

Den lysegrønne smoothie er fra e-bogen “Smoothies og Morgenmad” af Karina Villumsen/Madgudinden